Aktuelt fra TDC Hosting

Sikkerhed med Secure DNS

Publiceret af TDC Hosting den 08-04-2016 10:20:56

secure-dns_cropped.jpg

Internettet er en stigende sikkerhedstrussel. Informationssøgning på internettet indgår i langt de fleste menneskers arbejdsdag. Men når medarbejderne er online, er virksomheden sårbar. Internettet udgør i stigende grad en reel sikkerhedstrussel, og mere end 20% af alle nye domæner bliver oprettet til illegale formål (kilde: CSIS).

Medarbejdernes daglige brug af internettet skaber nye udfordringer, fordi den almindelige bruger ikke kan se forskel på sikre og usikre websites. Risikoen er, at virksomheders it-systemer bliver infiltreret, og fortrolige og forretningskritiske data stjæles.

Secure DNS blokerer ondsindet indhold 24/7/365
I samarbejde med sikkerhedsfirmaet CSIS tilbyder TDC Hosting nu Secure DNS, der er en pålidelig og effektiv it-sikkerhedsservice, der kan højne virksomhedens sikkerhedsniveau markant.

Secure DNS fungerer som et eksternt opslagsværk, så websites med skadeligt indhold ikke kan tilgås af virksomhedens medarbejdere. Secure DNS er med andre ord et internet trafikfilter, der blokerer for malware-kommunikation og adgang til skadelige dele af internettet. Secure DNS fungerer effektivt i forhold til at bekæmpe malware, ransomware og tab af følsomme data. Udover at blokere for ondsindet indhold, giver Secure DNS også indblik i eventuelle eksisterende malware i virksomhedens it-miljø.

Secure DNS tilsikrer også beskyttelse, når medarbejderne befinder sig uden for virksomhedens fire vægge.

Secure DNS blokerer mere end 6.000.000 domæner med ondsindet indhold, og databasen i Secure DNS bliver dagligt opdateret med mere end 70.000 skadelige domæner.

Uafhængig af platform og nem at installere
Fordi Secure DNS ikke er klient-baseret, er det en meget skalerbar løsning, og beskyttelsen dækker automatisk alle computere, tablets og smartphones på et netværk, lige fra Mac/PC til smartphones eller forskellige uautoriserede online enheder. Installationen af Secure DNS kræver hverken investeringer i hardware eller software og heller ingen nedetid.

Emner: Sikkerhed