Aktuelt fra TDC Hosting

LB Forsikring vælger TDC Hosting

Publiceret af TDC Hosting den 08-04-2016 10:24:22

lb-forsikring_cropped.png

Pressemeddelelse 15-01-2016

LB Forsikring og TDC Hosting har indgået aftale om IT-outsourcing. Aftalen betyder, at TDC Hosting overtager driften af al LB Forsikrings IT-infrastruktur.

Forsikringsselskabet LB Forsikring har besluttet at outsource sin IT-infrastruktur og sine IT-løsninger. Efter en proces over otte måneder, hvor LB Forsikring har vurderet de forskellige leverandører på markedet, er valget faldet på TDC Hosting.

”Vi er bedst til forsikring, og TDC Hosting er bedst til IT-infrastruktur. Derfor stopper vi med selv at varetage denne opgave for også i fremtiden at kunne indfri vores ambition om at passe bedst på vores medlemmer. I løbet af efteråret 2015 har et workshop-forløb med to udvalgte leverandører af IT-outsourcing resulteret i valget af TDC Hosting som fremtidig samarbejdspartner,” siger direktør Steen Holse Andersen fra LB Forsikring.

”Vi har været rigtig tilfredse med den konstruktive og forretningsmæssige tilgang, TDC Hosting leverede i forbindelse med workshop-forløbet og ser frem til et fortsat positivt og gensidigt udbytterigt samarbejde,” siger Steen Holse Andersen.

Et godt match
Hos TDC Hosting er administrerende direktør Esben Kolind Laustrup glad for aftalen. ”Det har været en meget inspirerende og professionel udbudsproces, hvor vi sammen med LB Forsikring har afholdt en lang række workshops og møder, der i den grad har været givtige for begge parter. Vi står i dag med en underskrevet kontrakt, der er resultatet af et godt match,” fortæller Esben Kolind Laustrup.

TDC Hosting, der er et datterselskab af TDC Group, driver sine datacentre fra Danmark. Det er i disse, at driften af LB Forsikrings IT-infrastruktur fremover bliver drevet.

”Vi kan se frem til et spændende samarbejde, der på sigt vil indebære mange udviklingsmuligheder for LB Forsikring, fordi de netop har valgt os. Vores procesmodenhed og voksende ekspertise inden for den allernyeste datacenter-teknologi vil sikre, at vi med succes kan flytte LB Forsikring til næste generations IT-outsourcing,” siger Esben Kolind Laustrup.

Aftalen om IT-outsourcing har en værdi af et to-cifret millionbeløb.

 

Emner: Nye aftaler